Tilbage	Hvorfor bør en musik-pædagog kunne arrangere:

                      Vi lever i en tid hvor stadig færre spiller klassisk musik, og endnu færre spiller instrumenter som f.eks. obo og fagot. Derfor hviler der et stort ansvar på musikpædagogen.

                      Mange børn går til spil. Hvis man skal holde deres interesse fangen, er det ikke nok at møde læreren 22½ minut om ugen. Der hører mere til. Både sammenspil og også et socialt liv omkring dette. Ligesom i sportsklubber og pigegarder.

                      Derfor må læreren kunne etablere sammenspil både for sit eget instrument og for de børn og unge, hvis færdigheder er nogenlunde på samme niveau – eller forskellige niveauer. Og så er der altid noget der skal skrives om, forenkles eller give større udfordring.

                      Det samme gælder for de lidt ældre aldersklasser, på ungdomsskoler og gymnasier, og for øvrigt overalt i amatørlivet og såmænd også på konservatorierne. Den tid er forbi, hvor man kunne nøjes med de kendte ensembletyper fra gamle dage, ja selv den store mængde udgivelser til alle mulige formål rækker aldrig helt til. Og der vil altid opstå behov at kunne spille en bestemt melodi.

                      Derfor dette lille kursus i arrangement, instrumentation og transskription

Forudsætninger:

• Teoretisk ballast en fordel,
• men vigtigere er gå-på-mod og at bruge sit gehør.
• Et nodeskrivnings-program er nyttigt, så øret kan kontrollere nodebilledet

Teorien bag kurset er:

                     Enhver person har hørt musik hele livet, og ligesom man kan lære et sprogs grammatik pr gehør ved at være vokset op med det, så har enhver et forråd af musikkens grammatik (regler / teori / smag) mere eller mindre bevidst imellem ørerne.

                     I vor tid, hvor utallige musikformer fylder dagligdagen, vil det være problematisk (for de fleste) at skulle gennemgå svundne tiders strenge teori (knyttet til specifikke stilperioder og så tynget af regler, at næsten alt er forbudt).  I stedet bør man gå i gang, bruge et nodeprogram til at kontrollere de skrevne noder med øret og vælge det, man synes lyder rigtigt i sammenhængen. Og så analysere det og finde ud af, hvorfor det lyder godt.

                     Dette bør naturligvis suppleres med vejledning, for hvorfor opfinde fortidens erfaringer selv? Der findes arrangements-principper, der er alment gældende i alle stilarter. Disse præsenteres ikke på en gang i kurset, men dukker op undervejs. Specielt er det vigtigt at vide lidt om de instrumenter, man skriver for.

                      Så opgaverne ledsages ikke af mange regler, derimod demonstrerer "løsningerne" mange muligheder der gerne skulle appellere til fantasi, analyse og skrivelyst. (Kurset kan muligvis senere følges op af retning af opgaver via Internettet)

De almindeligste elementer i et musikstykke:

• Melodi-gruppe. For mindre besætninger er melodien enstemmig, eller 2-stemmig. Vor større besætninger kan stemmerne være fordoblede (i oktaver) eller melodien kan harmoniseres 3-stemmigt.
• Akkompagnements-gruppe: Bas og ”efterslag”. Bassen kan godt være melodisk, og med efterslag menes en akkord- og rytme-bærende funktion, der kan være alt andet end efterslag.
• Modstemme: En ekstra stemme, der supplerer hovedmelodien; som overstemme eller som udfyldning i melodiens pauser.
• Ovenstående kan indeholde imitation, som f.eks. kanon- eller fuga-lignende afsnit.
• Og så er der jo strengere former som traditionel fuga.
• Og Node-mod-node sats: f.eks. koralsats.

Og intet fungerer, hvis der ikke er taget hensyn til instrumenternes muligheder og klang, og indenfor pædagogens område også musikernes niveau og kunnen.

Kursets indhold:

Satstyper

• Koral, og hermed menes både den satsform man normalt forbinder med betegnelsen, men også i bredere forstand.
• Melodi og
• en ”god” basgang
• + en eller flere, mere eller mindre selvstændige fyldstemmer, der sikrer, at satsen er ”fuldstændig” harmonisk.
• Råd om god stemmeføring i udfyldningsopgaverne.
• Også udfyldningsopgaver med femklangs-harmonik (jazz-harmonik)

• Melodi med akkompagnement.
• Melodi med bas og efterslag (med efterslag menes både umba i mange former, og treklangsbrydninger) 
• Melodi og akkompagnement (rytme/figurer) uden bas
• Melodi i bas med akkompagnement i øvre stemmer

• Melodi med selvstændig modstemme.
• Overstemme
• eller tenorstemme
• eller basstemme
• evt. kombineret med akkomp.figurer.

• Kanon og Fuga.
• Både i streng stil
• Eller løsere
• Og i kombination med ideer fra alt det andet.

• Kombination af ovenstående elementer til egentlige arrangementer.

Teknikker

• Instrumentkundskab
• Omfang, dybe og høje registre og deres klang.
• Hvad er nemt, naturligt for instrumentet  –  og hvad er svært.
• Hvad kan man forvente af mindre øvede, gode amatører  –  og professionelle.
• Dynamikområde. Hvor kraftigt/svagt klinger de forskellige registre.
• Faldgruber.
• Hvordan bruge slagtøjet?
• Og akkordinstrumenter som klaver og guitar?

• Instrumentations-tips
• Husk: Alle instrumenter behøver ikke spille noget forskelligt.
• Men hvis de spiller den samme melodi/figur, kan det godt være på hver sin måde.
• ”Eksplodere” f.eks. en koral til et ensemble.
• Hver instrumentgruppe bør (om muligt) klinge godt (fuldstændigt) i sig selv.
• Hver funktion bør (om muligt) klinge godt i sig selv.
• Balance.

Harmonisering

• Harmonisering baseret på kvint-sekvenser som den findes hos Mozart, Johan Strauss, Kai Normann Andersen, i danske sange og viser og i jazz-/bossanova-repertoiret.
• Koralharmonisering er der masser af lærebøger om, så der henvises hertil.

Særlige øvelser

• Instrumentation af klaversats.
• Transskribering af en stemme fra et instrument til et andet.
• Nærlæsning af partiturer.

Hvad du bør gøre. Gode råd

• Vis det du skriver til instrumentalisten: hvordan er det skrevne at spille?
• Hvis et instrument skifter funktion i arrangementet, f.eks. fra melodispil til akkompagnement, bør der altid være pause mellem delene.
• God stemmeføring gør indstuderings kortere, og resultatet vil stemme bedre, og giver gladere musikere.
• Sørg for, at stemmerne er interessante. At spille efterslag et helt nummer, eller have 47 takters pause er ikke motiverende.
• Få gode Pc-vaner:
• Hyppig backup
• Sørg for gode lyde, der er panoreret ud, så du kan skelne dem fra hinanden.
• Blæsere har brug for at trække vejret, og nogle pauser. Din PC kan spille i timevis.

	Tilbage